Mellem – 2.-4. klasser

Klik her for at hente programmet i PDF-format til at hænge op på køleskabet her.

10.09.2022 / 11.09.2022
Flummerne

Cencur: Alle – Spilletid: 88 min. – Dansk tale
De to søskende Op og Ed er flummere, som er nuttede donut-formede dyr. Ved et uheld rejser de fra år 1835 og frem til nutidens Shanghai. Her ser de for første gang trafik, smager fastfood og det værste af det hele… de opdager, at alle flummere er uddøde! Nu er det op til det gakkede par at redde sig selv og sikre deres arts overlevelse. Ja, hvem ved, måske kan de endda ændre på historiens gang?

29.10.2022 / 30.10.2022
De 5 og Djævleklippen

Censur: 7 år – Spilletid: 100 min. – Dansk tale
Drengepigen George glæder sig til at tilbringe sommerferien sammen med sin hund Timmy. I stedet bliver hun bedt om at være sammen med sine fætre Julian og Dick og deres lillesøster Anne mens hendes far, Quentin, arbejder på et hemmeligt forskningsprojekt. Men børnene opdager, at nogen er ude efter Quentin og hans opfindelse. Heldigvis er vennerne ikke bange for at kaste sig ud i vilde eventyr.

19.11.2022 / 20.11.2022
Den magiske juleæske

Censur: 7 år – Spilletid: 81 min. – Dansk tale
Den otteårige Julius bor på et børnehjem og glæder sig meget til jul. Men juleglæden fordufter, da de andre børn afslører, at Julemanden bare er børnehjemmets forstander, som har klædt sig ud. Julius har dog en magisk juleæske, som trækker ham ind i en magisk verden. Her er Julemanden ikke bare ægte – han er også forsvundet, og nu må Julius redde dagen, inden den onde Krampus ødelægger juleaften.

07.01.2023 / 08.01.2023
Buster

Censur: Alle – Spilletid 92 min. – Dansk tale
11-årige Buster Oregon Mortensen er fuld af magi og kærlighed. Han hjælper sin familie og
sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en ”magiens mester”! I denne sommerferie får Buster
chancen for at vise alle, hvad han kan på byens talentshow. Men Buster har mange jern i ilden, han er blevet forelsket i Joanna, hans bedste ven Hr. Larsens tilstand forværres, og hans familie har også brug for ham.

04.02.2023 / 05.02.2023
Calamity Jane: Vestens vilde datter

Censur: 7 år – Spilletid 80 min. – Dansk tale
Pigen Martha Jane er i 1863 med en konvoj på vej mod et bedre liv i Vesten. Da hendes far
kommer til skade, er det Martha, der må køre familie vognen, passe hestene og forsørge
familien. Det er hårdt og udfordrende, og alligevel har Martha aldrig følt sig så fri. Men
ikke alle ser positivt på Marthas fritænkning. Ondt bliver værre, da Martha bliver anklaget for tyveri og må flygte.

25.03.2023 / 26.03.2023
Ron – Virker næsten altid

Censur: 7 år – Spilletid: 106 min – Dansk tale
Barneys liv er ikke nemt. Hans far arbejder hjemmefra som sælger, hans bedstemor er
pinlig, og så er han det eneste barn, der ikke har en talende Bubble-bot som bedste ven. Barney føler sig derfor udenfor fællesskabet. Da hans far og bedstemor får skaffet en robot til ham, virker den ikke, som den skal, og Barney må derfor selv oplære sin robot-ven i, hvad venskab er for en størrelse.